Udvidet rygudredning

Se artikel

Danske Fysioterapeuter artikel (299,35 KB)

Se avisudklip

side 1 (1.808,67 KB)
side 2 (2.139,38 KB)

Se Prismodtageren

Han har gjort en forskel (37,00 KB)

 

Udvidet Rygudredning hos Praktiserende Fysioterapeuter i Region Midtjylland

En udvidet rygudredning er et tilbud der består af en evidensbaseret undersøgelse der hviler på en standard, der har til formål at afdække og klassificere patientens tilstand. På den baggrund gives information og vejledning og der opstilles patientaktiverende behandlingsstrategier der skal forebygge udvikling af kronicitet.

Den udvidede rygudredning giver den henvisnende praktiserende læge et supplerende vurderingsgrundlag i udredningsfasen af komplicerede lænderyg problemer.

Undersøgelsen vil typisk foregå over 2-3 konsultationer og et behandlingsforløb vil kunne begynde.

Udvidet Rygudredning er en forskningsbaseret undersøgelse i primærsektoren der har til formål at afdække lænderygtilstandens karakter og sværhedsgrad, give lænderygpatienter information og vejledning, samt komme med behandlings og træningsforslag.

Udredningen er lægehenvist og er et supplerende tilbud til lægens undersøgelse. Fysioterapeuten skal gennemføre undersøgelsen indenfor 14 dage og herefter sende en rapport til lægen der beskriver undersøgelsens resultat og relevante forslag til det videre forløb. Undersøgelsen skal udføres på 1 – 3 konsultationer.

Fysioterapeuten følger en fastlagt undersøgelsesmetode og anvender patientspørgeskemaer. Fysioterapeuten har ekstra tid afsat til undersøgelse og opsamling, men omkostningen for patienten er den samme som ved almindelig fysioterapi.

Målgruppen for undersøgelsen er patienter med lænderygproblemer og/eller ischias der trækker i langdrag og har en sværhedsgrad der griber ind i patientens mulighed for at fungere i dagligdagen. I undersøgelsen er det fysioterapeutens opgave at sikre at patienten får relevant information med henblik på at forstå tilstanden, dens forløb samt give forslag til hvordan patienten bedst selv tackler situationen.

Fysioterapeuter der deltager i forsøgsordningen har lang klinisk erfaring og gennemgår samme kursusforløb og workshops indenfor klassifikation og diagnostik af lænderygtilstande. Undervisningen har været forestået af fysioterapeuter fra en Dansk /New Zealandske forskningsgruppe

 

   
Gudenådalens Fysioterapi - Østergade 44 - 8850 Bjerringbro - +45 86680212